Hvad er en forvaltningskonto?

De tre ord bruges i flæng i bankernes materiale, men de beskriver tre forskellige roller. Det afgørende spørgsmål er, hvem der træffer beslutningen om køb og salg.

Prisen består sjældent af ét tal. Bed om den samlede årlige omkostning — både i procent og i kroner på din faktiske formue — og få de fire led specificeret hver for sig:

• Forvaltningshonorar. En procentdel af den investerede formue, ofte med trin, så satsen falder ved større beløb.
• Omkostninger i de underliggende fonde. Investerer forvalteren gennem egne fonde, betaler du to lag. Det er her, den samlede pris oftest overrasker.
• Handelsomkostninger. Kurtage og valutatillæg ved forvalterens handler. Høj omsætning i porteføljen koster, også når afkastet udebliver.
• Eventuelt resultathonorar. Findes typisk kun i kapitalforvaltning uden for bankerne. Spørg til, hvad det måles imod, og om der er high-water mark.

Omkostningerne trækkes direkte i afkastet og kan derfor være svære at se. Et honorar, der lyder beskedent som procent af formuen, fylder meget som andel af afkastet: koster forvaltningen samlet 1 % om året, og giver porteføljen 5 %, er en femtedel af afkastet brugt på at eje det.

Der findes ingen særlig skattesats for en forvaltningskonto. Beskatningen afgøres af, hvad der ligger i depotet, og af om du ejer det som privatperson eller gennem selskab:

Konsekvensen er, at en forvaltet portefølje ofte udløser løbende skat. Der skal være likviditet til den — ellers skal der sælges for at betale skatten af noget, du ikke har solgt.

Forvalterens egen rapport viser næsten altid kontoens egen udvikling. Den besvarer ikke det, der betyder noget: gav forvaltningen mere end alternativet, efter alt hvad den kostede?

• Mål tidsvægtet. Indbetaler eller hæver du undervejs, er et simpelt værdi-til-værdi-afkast misvisende. Tidsvægtet afkast isolerer forvalterens arbejde fra dine egne bevægelser.
• Sammenlign med et ærligt benchmark. Et globalt aktieindeks med samme aktieandel som mandatet — ikke et indeks, der er valgt bagefter.
• Brug mindst tre til fem år. Ét år siger næsten intet om en forvalter; det siger noget om markedet.
• Regn efter skat og omkostninger. Merafkast før omkostninger er ikke merafkast.
• Se på risikoen, ikke kun afkastet. Et højere afkast med markant større udsving er ikke nødvendigvis en bedre løsning for dig.

De fleste med en forvaltningskonto har også noget ved siden af: et selvhandlet depot, en aktiesparekonto, et holdingselskab, en udlejningsejendom eller gæld. Hver enhed rapporterer for sig, og ingen af dem kender de andre. Dermed findes det samlede afkast — det eneste tal, der faktisk fortæller, hvordan formuen udvikler sig — ingen steder.

Skal det opgøres, kræver det, at alle beholdninger, indbetalinger og hævninger samles ét sted og måles med samme metode. Så kan forvalterens bidrag adskilles fra markedets, og de omkostninger, der ligger inde i afkastet, bliver synlige.