Udbytte, aktiesplits og kildeskat
Sidst opdateret: 22. september 2026 · 2 min. læsetid
Automatisk håndtering
- Udbytte — registreres på ex-datoen og indgår i afkastberegningen
- Aktiesplits — antal aktier og kostpris justeres automatisk bagud i tid
- Spin-offs — nye positioner oprettes automatisk med korrekt kostbasis
Kildeskat
Når kildeskat er aktiveret, beregner og viser platformen nettoudbyttet efter den valgte sats. Opgørelsen er et overblik i Janesminde og er ikke en indberetning til skattemyndighederne. Indstillingen styres pr. enhed under Indstillinger → Noterede aktier → Ejertype og kildeskat pr. enhed.
For nye brugere er kildeskat aktiveret som standard, og ejertype er sat til Privat.
Ejertype pr. enhed
Ejertypen bestemmer hvilke satser der bruges på udbytter:
- Selskab — bruger de redigerbare landesatser defineret under Noterede aktier → Kildeskatsatser (fx 30% USA, 15% Danmark). Brug denne for ApS'er og holdingstrukturer.
- Privat — bruger 15% som standard for alle lande. Undtagelse: hvis selskabssatsen i et land allerede er lavere end 15%, fastholdes den lavere sats. Brug denne for privatbeholdninger.
Aktivér eller deaktivér kildeskat
Ved siden af ejertypen findes en switch, der slår selve kildeskatsfradraget til eller fra for det pågældende enhed. Brug den fx hvis du vil have at systemet viser udbyttet skatte-neutralt.
Fremadrettet eller bagudrettet ændring
Når du ændrer ejertype, kildeskats-switch eller en landesats, spørger systemet om ændringen skal gælde:
- Fremadrettet (standard) — eksisterende udbytter rystes ikke. Kun nye udbytter, der registreres herfra, bruger den nye værdi.
- Bagudrettet — samtlige historiske udbytter for berørte positioner genberegnes med de nye regler/satser. Dashboard, analyse og afkast opdateres automatisk.
Underliggende landesatser kan til enhver tid justeres under Noterede aktier → Kildeskatsatser (menuen øverst på Noterede aktier-siden).
Aktiesplits — manuelt tjek
Systemet henter automatisk nye aktiesplits fra markedsdata, men du kan også manuelt udløse et tjek fra menuen øverst på Noterede aktier-siden ("Tjek aktiesplits"). Det er nyttigt umiddelbart efter et nyligt split, hvor markedsdata-leverandøren endnu ikke har opdateret deres feed.
Var denne artikel hjælpsom?