Produktopdatering — Juni 2026

    Sidst opdateret: 16. juni 2026 · 3 min. læsetid

    Hurtigt overblik

    • Nyheder i juni 2026

    Nyheder i juni 2026

    • Likviditetsstyring — ny fane under Økonomi der giver overblik over kommende cash flow, realiserede aktiehandler, likviditetsprognose og historisk udvikling. Se død kapital, tabt afkast og få en grafisk fremvisning af forventet likviditet over de kommende måneder
    • Urealiseret / Realiseret-visning i afkastbidrag — under Noterede aktier → Analyse kan du nu skifte tabellens opdeling mellem Valuta / Kurs og Urealiseret / Realiseret. Realiseret beregnes ud fra transaktionshistorikken i den valgte periode.
    • Udvidet tabel på mobil — afkastbidrag-tabellen er nu horisontalt swipable på mobilen, så alle kolonner er tilgængelige i stedet for skjulte. Ticker-kolonnen følger med som fast venstre kolonne mens du scroller
    • Analyse per lot på transaktioner for noterede aktier — under Noterede aktier → Transaktioner kan du nu se performance for hvert enkelt lot, hvor længe du har holdt det, og hvor mange aktier der er tilbage i lottet
    • Portefølje turnover under aktieanalyse — under Noterede aktier → Analyse vises nu porteføljens omsætningshastighed (turnover). Den viser, hvor stor en andel af porteføljen der er blevet købt og solgt i den valgte periode, så du kan se om porteføljen holdes aktivt eller passivt. En lav turnover afspejler en buy-and-hold-strategi, mens en høj turnover signalerer mere aktiv handel — noget der både påvirker transaktionsomkostninger og skat
    • KPI-bokse opdateret på oversigt af performance-analyse — øverst på Analyse-siden viser de fire nøgletal nu realafkast, portefølje-yield, bedste aktivklasse og største eksponering. Vi har samlet disse målinger for at give et hurtigt overblik over reel værditilvækst, løbende indkomst, hvor afkastet kommer fra, og hvor porteføljen er mest koncentreret — så du på få sekunder kan se både hvad der trækker, og hvor risikoen ligger.
    • Synkronisering af aktiehandler og udbytter til bankkonto — under Indstillinger → Kontanter kan du nu synkronisere dine noterede aktiehandler og udbytter til en bankkonto under Kontanter, så du slipper for manuel import/tilføj. Når Auto er slået til, bogføres nye handler og udbytter automatisk på den valgte konto, så saldoen holdes opdateret uden manuelt arbejde. Ændringer og sletninger af synkroniserede poster opdaterer altid den synkroniserede konto.
    • Ejendomsudlejning, driftsudgifter og analyse skaleret op — under Ejendomme er udlejning, driftsudgifter og analyse opdateret for at gøre det markant mere skalerbart, når man har mange ejendomme og lejemål. Grænsefladen håndterer nu større porteføljer uden at miste overblikket.
    • FIRE-prognose for ejendomme — under Ejendomme → Analyse kan du nu fremskrive porteføljens cashflow, friværdi og passiv indkomst frem mod økonomisk uafhængighed, med justerbare antagelser for leje-, omkostnings- og værdistigning.
    • Yield-baseret værdiansættelse — vurdér hver ejendoms markedsværdi ud fra nettoleje og valgt afkastkrav, og se afvigelsen mellem din registrerede værdi og en yield-implicit værdi.
    • Rente-stresstest på ejendomslån — simulér effekten af en rentestigning på DSCR, gældsservice og cashflow pr. ejendom og samlet, så du kan se hvilke ejendomme der er mest følsomme.
    • Ranking af ejendomme på flere nøgletal — sammenlign og ranger ejendommene ud fra afkastgrad, likviditetsafkast, DSCR, belåningsgrad og flere nøgletal i ét samlet view.
    • Analyse af frigørbar kapital — se hvor meget egenkapital der potentielt kan frigøres pr. ejendom ved refinansiering op til en valgt belåningsgrad, og hvad det betyder for samlet likviditet.
    • Driftsbudget vs. faktiske driftsudgifter — sammenlign budgetterede driftsudgifter med de faktisk registrerede pr. ejendom og pr. udgiftskategori, så afvigelser bliver synlige.
    • Lånsammenligning — sammenlign vilkår, rente, restløbetid, ydelse og bidrag på tværs af alle ejendomslån i ét overblik.
    • Analyse af kapitalstruktur — se fordelingen mellem egenkapital og gæld på tværs af ejendomsporteføljen, samlet belåningsgrad og koncentration pr. ejendom.
    • Markedsleje vs. faktisk leje — potentialeanalyse — sammenlign nuværende leje med estimeret markedsleje pr. lejemål og se det samlede uudnyttede lejepotentiale i porteføljen.

    Var denne artikel hjælpsom?